SIGURD BARRETT I GRENAA KIRKE 2014

Sigurd Barrett

INDBYDELSE FRA SKOLE-KIRKE SAMARBEJDET I NORDDJURS
TIL BØRNENE I KOMMUNENS 0.-2. KLASSER!

 

Fredag d. 31. oktober kl. 9.30 og 11.30 opfører Sigurd Barrett forestillingen:
”Sigurd fortæller flere bibelhistorier” i Grenaa Kirke.
Forestillingen er gratis for de tilmeldte skoleklasser.

 

NB: Der er pr. 8. oktober lukket for flere tilmeldinger!

fileadmin/group/548/MR/Sigurd_Barrett_tilmelding_og_tidsplan.doc

 

Der er plads til ca. 350 mennesker i Grenaa kirke – lidt flere, når det er børn.
Af samme årsag gælder princippet: ”Først til mølle” ved tilmelding
/ vores fordeling af pladser.
… I første omgang gælder tilmeldingen 0.-2. klasser.
Angiv ved tilmeldingen både hvilke klasser, der tilmeldes, og antal børn i hver klasse.

 

Har man ønske om også at tilmelde børn fra 3. el. 4. klasse, kan skolen anføre dette ved tilmeldingen.
Så vil disse få plads, såfremt der ikke er fyldt helt op ved tilmeldingsfristens udløb d. 8. oktober.

Skoler med samlæste klasser på tværs af 2. og ældre klassetrin kan tilmelde den samlede klasse.

Tilmelding, og evt. spørgsmål, rettes til præsterne ved Skole-kirke samarbejdet i Norddjurs:
Tom Ahlmann på: ta@km.dk og/eller Anne Lautrup på: lautrup73@gmail.com

 

NB: Forud for koncerten kan man evt. på skolerne øve nogle af de sange, der vil blive sunget, så børnene bedre kan synge med på dagen. Dog ikke nødvendigt for at deltage ved koncerten. Sangene er at finde via følgende link, - virker måske kun ved at kopiere/skrive det ind i sit browserfelt:  https://www.dropbox.com/s/79qigkt1wkwu8ld/SIGURD%20FORT%C3%86LLER%20BIBELHISTORIER%202014.zip

 

OM FORESTILLINGEN:

Kirkekoncert for børn og voksne med Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper

Sigurd Barrett drager i efteråret 2014 på turné med ‘Sigurd fortæller bibelhistorier’.

 

“Sigurd fortæller flere bibelhistorier” fortolker Sigurd igen Bibelen i ord og toner, men denne gang med andre sange og andre højdepunkter end på de første turnerer. Så koncerten kan både opleves i forlængelse af de 3 foregående turnéer eller for allerførste gang. På turneen medbringer Sigurd igen sin velspillende trio og dukken Snapper, og der vil igen blive mulighed for deltagelse af lokale børnekor. Der er lagt op til en efterfølger af mindst samme kaliber, som de foregående turnéer – med bibelsange og fortællinger for fuld skrue og fyldte kirker overalt. Børn skal høre Bibelens historier

 

At fortælle Bibelens historier for børn og give de vigtige budskaber og værdier videre ligger Sigurd Barrett meget på sinde.

 

- Jeg har længe haft lyst til at lave nogle gode bibelberetninger for børn. Jeg er selv far til fem og vil gerne give mine børn fortællingerne fra Bibelen, så det gør en forskel for dem, siger Sigurd Barrett.

 

Børn har mange både store og små spørgsmål, som de gerne vil have svar på i et sprog og en form, de kan forstå. Derfor har Sigurd Barrett gendigtet 24 centrale historier i Bibelen og skrevet nye sange til hver historie.

 

- Uanset om man er troende eller ej, synes jeg, vores børn har krav på at kende de bibelske fortællinger, som er helt grundlæggende for vores kultur, siger Sigurd Barrett om konceptet ”Sigurd fortæller bibelhistorier”.

”.

SIGURD BARRETT I GRENAA KIRKE 2014